“Einsteigen und losfahren”

Hvordan har vi klaret de tekniske udfordringer med digital styring af Nannabanen?

Vi var hurtigt enige om at banen skulle styres via computer, og anskaffede Windigipet small edition, der er PC-programmet, samt Ibcom, der er den fysiske styreenhed. Men da ingen af os havde kørt med digitalt styrede tog før, så var der mange udfordringer. VI blev rådet til at starte med en lille prøvebane, for at lære de “basale” ting, såsom at, opdele banen i blokke, få togene til at adlyde signaler fra Windigipet, lægge de rigtige kabler, få sporskifterne til at skifte. Vi har valgt primært at bruge c-skinner, men har også ganske få K-skinner på banen. Banen er i øvrigt tegnet ved hjælp af Wintrack. Mere herom andetsteds.
Der er heldigvis en del hjemmesider, som kan give en hjælpende hånd f.eks. med at få ældre lokomotivers dekoder til at forstå signalet fra Windigipet/Ibcom, for der var ikke længere brugsanvisninger til en del af dem. (brugsanvisninger skal man altså gemme!)
Det lykkedes at få indstillet dipswitchene på lokomotiverne, så de kunne køre. Blokinddelingerne når man kører 3-skinne-system betyder at man skal skære 2 metalledere over på hver skinne! Det tog lige lidt tid at vænne sig til at skulle skære i de nye skinner – men det var det rigtige at gøre, så i gang med den tynde skæreskive på Dremel. Så skulle der sættes kabler på og det endte med en masse lodninger af kabelsko, så forbindelsen også holder om et par år, og der bliver rykket i skinnerne. Vi endte med cirka 80 blokke og det giver altså mange kabler. Vi valgte også at føre kørestrøm ud til hver blok, så 3 x 80 kabler – og så er der skiftesporene med 3 ekstra kabler til hver plus 2 ekstra til det signallys, som vi også skulle have på. Det var ved at ende med det rene kabelvirvar, men vi har dog fået systematiseret kabelføringen så det ikke er helt så vildt!
Signalet ud til blokkene krævede også en del forsøg og læsning af manualer for at få i gang. Det samme gjaldt da vi gik i gang med at sætte signaler op. En ny type styreboks med en anden måde at kommunikere på.

Nu er vi så gået i gang med at lave køreplaner. De tyske manualer på flere hundrede sider er ikke nemme at forstå, så det er blevet til en del “try and error”, for at finde den nemmeste måde at laver køreplaner på.

Noget af det sjove ved digital styring er jo at kunne køre med adskillige tog med mange hastigheder. Det skal nok vise sig at være udfordrende at få sammensat køreplaner med tog der krydser ind over samme spor. Vi får se!